onsdag den 2. januar 2013

Smile


Det nye år er blevet skudt godt i gang og jeg har netop modtaget årets første pakkepost. Denne finurlige plakat fra Seventy Tree. Jeg elsker den mint grønne farve og selve printet er en intern joke med mig selv. Jeg hader nemlig at få taget billeder. Hader er måske et kraftigt ord at bruge, men i langt de fleste tilfælde gør jeg. Derfor findes der også meget få billeder af mig selv her på bloggen. Jeg arbejder på at blive mindre kamera sky, således jeg rent faktisk har nogle billeder at kigge tilbage på, grine af og mindes om når der er gået nogle år, meeeen der er lang vej endnu.

Jeg kom igår aftes hjem fra en hyggeligt tur til Hamborg, hvor nytåret blev fejret med dejlig selskab og stjernekastere ad libitum (argh, men tæt på!) Vi kørte afsted i flok den 30. dec og  nød aftenen med store weisbeer og glüwein, hvilket var en første gang for mig - og det smager jo fantastisk! Især når man står på et lille torv med "Winter Pride" og god after ski stemning über alles. Ja, de tyske gloser blev luftet lige rigeligt på turen :) Ellers en weekend med hygge, dårlig vejr, shopping og en fantastisk nytårsaften trods ømmefødder og taxakrise! Fødderne var taknemligt beklædt med disse leo lovers, som jeg endelig fik fingrene i på udsalg i Zara, mens vi var dernede.

De næste dage står på slutspurt af bachelor skrivning, så er der stilhed herinde, så vent på stormen!

>> Smil, og glædeligt nytår <<

Ingen kommentarer:

Send en kommentar